Han tog ansigtet mellem sine hænder og kyssede det. På kinderne, i panden, næsen og munden. ”Tillykke med fødselsdagen skat” sagde han
Hun stod lidt stiv og forundret. På den ene side syn´s hun faktisk det var lidt dejligt at der var en der kyssede hende tillykke med fødselsdagen, på den anden side, den side der fyldte allermest, stod hun forundret og tænkte: Hvorfor gør han det der? Hvorfor siger han det? Han ville jo ikke há mig, hvorfor gør han det der?
Vreden og sorgen overtog styringen. Hvá fanden bilder han sig ind og komme og forstyrre alting. Han ville jo ikke há mig, han forlod mig! –hvorfor fanden ønsker han mig så tillykke med fødselsdagen, kysser mig, og snakker som om han vil mig noget godt – prøv og hør her: INGEN TÆTTE RELATIONER VIL MIG NOGET GODT!!! – fatter du det???
……Vi sidder på bænken ude i parken, og smiler lidt over episoden. Jeg kikker på hende: ”du blev godt nok sur hvá” sagde jeg til hende, ”Ja, jeg blev gal og sur mor, men også rigtig rigtig ked af det. Jeg bliver forvirret og kan ikke finde ud af det når de siger en hel masse som jo slet ikke passer. Mor han gik jo da jeg havde aller mest brug for ham
Vi sidder og smiler lidt, der er helt helt stille. Det er hyggeligt at vi sidder der tæt sammen, men samtidig også vemodigt og sørgeligt, for det er tid at sige farvel. Farvel til en lammende overbevisning der har holdt os fast i et skruestik i årtier – du er ikke værdig, du er ikke værd at elske. Du kan jo ikke gøre tingene godt nok!
Det er tid at sige farvel, for sandheden er en anden. Vi er værdige, vi er værd at elske – for dem vi er, fordi vi er. Det bliver godt for os at slippe det. Det har været en tung byrde af skyld og skam at gå med i alle de år. Jeg kan mærke at det bliver godt for os begge to.
”Jamen mor, hvorfor ville de ikke have os – hvorfor ville de ikke elske os” spø´r hun igen for tusinde gang. ”De var på den måde de var i stand til at være på lille skat, svarer jeg. Det var ikke det vi følte vi havde bruge for, men det var sådan det skulle være, så vi to kunne lære at vi kan få al den kærlighed vi har bruge for, ved at give den til os selv” svarer jeg og kikker kærlig på hende
Hun ser meget eftertænksom ud, mens hun lytter intenst til det jeg fortæller hende. ”Jamen mor” …. hun bli´r stille igen, men fortsætter: ”jamen mor de andre børn har da en mor og en far der gerne ville have dem og elske dem” – “ja, og du er så heldig at du har mig” siger jeg og skubber lidt til hende – vi griner
”Moar”? ”Jaá”… ”Moar”? ”Jaá”… ”Moar”? ”Jaá”… -åh hvor jeg nyder at jeg rummer, og kan være der for hende. Jeg elsker følelsen af at give mig tid til at være der for hende, med alt det hun har bruge for.
”Men moar du elsker mig, ikk”? ”Jow, min skat, det kan du dælme tro jeg gør, helt op til stjernerne og tilbage igen”
Phy há, tænker jeg lettet, hvor er det godt hun har mig, hvor er det godt at vi har disse hyggestunder på bænken i parken, mit indre barn og mig.
<3
Som nævnt før her på bloggen, så har vi næsten alle sammen et indre barn, som på den ene eller den anden måde har lidt overlast som barn. Følelser som svigt, mindreværd, skyld, skam, frygt oa. Det gælder både mænd og kvinder, tyk som tynd, høj som lav, selvstændig, arbejdsløs eller direktør.
Er der noget der støjer i vores liv, eller vi oplever vi har ønsker og drømme der ikke går i opfyldelse, så kan det være en god ide at kikke på, og få kontakt til vores indre (sårede) barn – der kan være issue´s der, der blokerer for vores vækst og følelsen af nydelse og vores eget værd.
Redskaber
For at vi kan løsne de knuder vi har i vores voksne liv, og det der holder os tilbage fra at vækste og udvikle os, så er det min erfaring at vi er nødt til at kikke på vore følelser og den adfærd der følger med der – få en dialog igang med vores indre barn. Her kan healing, en healer, selvkærlighed, selvomsorg være super gode eksempler på effektive redskaber til at tage hånd om vores indre barn, så vi kan tage et voksent ansvar for vores trivsel og vækst på en kærlig og let måde, og så vi kan stå i fuld flor og stråle i vores eget lys –go fornøjelse
