Hvad skal de nå mor?

Hvad skal de nå mor? De har godt nok travlt –hvad skal de nå mor?

 

Vi kikker ind på myretuen af mennesker. Jeg kan godt se det, de har travlt.

 

Hvá dælen skal jeg svare hende. 7 år. Hvad dælen skal jeg svare hende når jeg dybest set ikke aner hvad de skal nå …..

 

–jeg kommer til at tænke på hvor tit jeg løj for hende før i tiden, hvis jeg overhovedet hørte hende, så jeg beslutter mig efter bedste evne at svare ærlig og fra hjertet.

 

De skal ikke nå noget, svarer jeg, og ká godt høre hvor åndsvagt det lyder. Og naturligvis spø´r hun så: jamen hvis de ikke skal nå noget, hvorfor har de så så travlt? Jeg ká ikke li det mor, de ser ikke ud som om de kan lí det, hvorfor har de så så travlt mor?

 

Hvad skal jeg svare

Står lidt og væver ved hva jeg ska´svare. På den enen side elsker jeg de her samtaler. De er så dybe og meningsfulde, men på den anden side …. Arrrhhh, så udfordrer hun mig den lille fis. Det er som om hun evner at sorterer alt det overflødige væk, skærer ind til benet, og stiller de der spørgsmål der får det hele til at se vanvittigt ud – det er det sg osse, tænker jeg mens vi står der og kikker.

 

”De har glemt deres hjerte” lille skat.

 

Har de glemt deres hjerte? –a´men mor, man kan da ikke leve uden hjerte, så dør man jo, fniser hun og kikker op på mig med det der drilske blik.

 

Man kan godt leve uden kontakt til hjertet tænker jeg af smertelig erfaring og gyser, men undlader at sige det.

 

De har glemt at lytte og mærke til deres hjerte, så nu træffer de valg der gør at de får mere og mere travlt.

 

Jeg kan ikke li det mor. Jeg bliver ked af at se de har så travlt, de ser ud som om de er meget trætte. Mor hvorfor har du ikke travlt?

 

BUM! Der kom den . Smiler eftertænksomt og tænker på om jeg ská pudse min glorie, eller tage den lange version – nåh nej, det sku jo være ærlighed og fra hjertet J

 

Jeg har truffet et valg

Jeg har truffet et valg om at jeg vil have god tid og nyde livet, skat. Men jeg har også haft travlt engang. Rigtig travlt. Men det var dengang du var lille, så måske du ikke kan huske det.

 

Stille stille stille – jeg står spændt og venter på hendes svar….. Hun tager min hånd og klemmer den.

 

Jow, jeg kan godt huske det mor, det var ikke rart og gjorde mig ked af det. Du ku slet ikke li mig dengang. Du ville ikke engang tale med mig.

 

Hun klemmer min hånd.

 

Joow, det ku jeg godt, men jeg vidste faktisk slet ikke at du fandtes, og så havde også glemt at lytte og mærke til mit hjerte. Så jeg løb også rundt og troede at jeg skulle nå en helt masse.

 

Jeg begynder at grine.

 

Hvorfor griner du mor, spø´r hun og kikker op på mig.

 

Ja fordi det virker fuldstændig komisk og åndsvagt som jeg tonsede rundt og glemte at leve mit liv.

 

Jamen mor du stoppede da med at have travlt, hvorfor gør de ikke osse bare det?

 

Uha lille skat, hvis det var så nemt, så var der mange flere der stoppede med at have travlt –tro mig!

 

Jeg vil gætte på at de er fanget i vaner og overbevisninger. Og at de har glemt at mærke til deres hjerte.
Såd´n var det i hvert fald for mig.

 

Hvad er vaner og overbevisninger mor?

 

Smiler, tager hende op og krammer hende hårdt og længe – k*ft jeg elsker den tøs, hun får livet til at give SÅ meget mening – Tak for dig, siger jeg. Hun smiler på den der det-ka-jeg-godt-li-du-siger-mor måde.

 

Vaner er noget vi har gjort mange gange, og så er det blevet noget vi gør uden at tænke noget særligt over det. Som f.eks. når du ser Disney sjov om fredagen. Du går som den naturligste ting ind og tænder for fjernsynet.

 

Jamen mor det er jo sjovt, det er da ikke noget jeg bliver ked af.

 

Det er rigtigt, og jeg kan godt høre at det lyder fjollet, men vaner kan både være noget der er godt og noget der er dårligt for en, afhængig af hvad vi har øvet os meget i.

 

Nåh, men hvad så med det der ”overbevisning”, hvad betyder det mor?

 

En overbevisning er noget vi tror på. Vi gør ting ud fra det vi tror på. Jeg oplever f.eks. at du tror på at det er godt at spise slik. Jeg oplever at det er en vane du fik da jeg havde travlt og ikke gav dig og mig tid og kærliged.

 

Hvis vi to sidder lige så stille og mærker godt efter, så kan vi godt mærke nu, at slik ikke er godt for os, men vi er blevet afhængige af det = det er blevet en dårlig vane for os – Jeg smiler til hende og giver hende kæmpe smækkys.

 

Jeg vil ikke af med slik mor.

 

–nej der kan du bare se. Det er ikke så nemt at lave en ny vane og overbevisning 🙂

 

Mor er det derfor at du tit holder om mig og knuser mig, når jeg gerne vil have slik? Er det fordi du gerne vil give mig lyst til noget andet?

 

Griner højt – du er verdens klogeste unge, ved du godt det siger jeg og kikker kærligt på hende – ja det vé jeg godt, svarer hun. Vi griner højt begge to.

 

Men mor, du har jo ikke travlt mere, hvordan gjorde du det? Hun kikker eftertænksomt op på mig.

 

Pu ha, det er faktisk stadig lidt hårdt at tænke tilbage på. Hvá dælen skal jeg dele med min lille pige på 7 år ….

 

Hmmm, jeg blev rigtig rigtig syg på et tidspunkt, fordi jeg bla. havde så travlt som alle de mennesker vi kikker på nu, skat. Der skete også andre ting, men det vil jeg gerne tale med dig om når du bliver ældre, lige nu har jeg svært ved at forklare det på den måde jeg gerne vil.

 

Men jeg blev meget meget træt fordi jeg alt for længe havde glemt at lytte og mærke til mig hjerte. Det gjorde mig så syg at jeg næsten ikke kunne stå ud af sengen, og det var der at jeg begyndte at gøre noget andet. Jeg fik hjælp til at få nogle nye overbevisninger, så jeg kunne øve mig i at få nye vaner – jeg har jo dig, så jeg kunne jo ikke ligge i sengen hele livet, vel 😉

 

Tak mor, det er jeg glad for du gjorde. Jeg kan meget bedre li dig nu.

 

Men mor, mor mor mor, kan du så ikke hjælpe alle børnene og deres far og mor, så de ikke har så travlt. Så de bliver glade og mærker og lytter til deres hjerte –ká du ikk det mor?

 

Jo, det kan vi godt lille skat, når de vil og får lyst til at få nogle nye overbevisninger, eller bliver syge nok.

 

Men vi må vente, for lige nu hører de os ikke. Jo, måske hører de os, men det kan være meget svært at høre hvis de ikke kan mærke det vi siger. Måske de heller ikke er klar, eller også tør de ikke, og det må vi have respekt for.

 

Mor det forstår jeg altså ikke.

 

Det kan jeg godt forstå min skat. Det er meget svært at forstå når vi står her udenfor og kikker ind. Men rigtig mange af dem der løber rundt derinde, kan slet ikke mærke hvor kede af det de er, og hvor trætte de er.

 

Ved de godt at de kan vælge mor?

Det er det der er noget rigtigt skidt når vi glemmer at lytte og mærke til vores hjerte. Det glemmer vi to jo også engang i mellem, men vi har jo heldigvis fået nye vaner og overbevisninger, så vi kan vælge noget der er godt for os, ikke. Jeg smiler kærligt til hende.

 

Jamen mor, ved de godt at de har et valg, ved de godt at de kan vælge?

 

Hmmm, Nogen gør nok, men er for trætte til at vælge, og nogen har måske glemt det.

 

Vil du med ud og nyde

-Nåh lille skat, vil du med ud at gå en tur? Jeg har ikke lyst til at stå her mere.

 

Hun bliver glad, det gør hun altid når vi går en tur ved stranden.

 

Mor kan vi ikke tage nogen af alle børnene med en tur, så de kan hygge sig sammen med os?

 

Desværre ikke i dag skat. Forhåbentlig snart, når deres mor og far giver dem lov til at komme med <3

 

Kom, vi kan lige nå en strandtur inden frokost.

 

Hun tager min hånd igen og hinker dansende ved siden af mig.

 

Hold k*ft hvor jeg elsker hende. Hun giver så meget mening og glæde i mit liv – mit lille indre barn på 7 år

 

#Storytelling #IndreBarn #TagVarePåDitIndreBarn