“Du er heldig” sagde hun. “Ja eller også er jeg god til at arbejde med mig selv med healing og det indre arbejde” hørte jeg mig selv sige.
Et blogindlæg om turde gå med det der føles sandt for dig. Også selv om mange andre vælger noget andet. Og det gælder om det er hos tandlægen, på job eller hjemme.
Og nej det er ikke altid nemt. Jo mere vi træffer andre valg end hvad de fleste gør, jo oftere kan vi stå i situationen hvor det kræver styrke og mod at holde fast i os selv med dem vi ER og det vi tror på.
Jo mere vi arbejder med at styrke os selv i det indre arbejde, des bedre står vi rustet til at stå ved os selv. Og jo mere vi står ved os selv, er det min erfaring at des bedre balance og sundhed skaber vi også inde i os selv.
Du er heldig
Jeg har et skævt bid i munden i den ene side, og i den forbindelse var jeg for nylig hos tandlægen til forundersøgelse.
“Du er jo stærk”, og så også sætningen “Du er heldig” at det ikke var gået værre, og der var det at det fløj ud af munden på mig: “ja eller også er jeg god til at arbejde med mig selv med healing og det indre arbejde”
Der blev en kort akavet stemning, Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre ved det jeg sagde, og der blev ikke talt mere om hvad HVAD jeg selv havde gjort.
På min lange rejse med personlig udvikling, har healing, energiarbejde, ja indre arbejde været et fast “go to” når jeg har haft problemer og udfordringer. Og helst som første valg hvis det var muligt. Ja for den sags skyld også når jeg har formidlet temaer og skullet stå ved mig selv via arbejdet.
Jeg har haft læger der troede de havde fået de forkerte røgentbilleder af min fod “for den kunne da umuligt have healet så meget op på én uge”. Ikke taget så meget som én pille under min PTSD osv. Naturlige valg er mit udgangspunkt. Også i denne forbindelse med mit skæve bid har jeg brugt healing, indre- og energiarbejde som meget som jeg evnede.
Det har altid været vigtigt at gå med det jeg tror på så vidt det har været muligt. Jeg ved om nogen hvor meget styrke og mod det kræver at stå ved mig selv, når mange andre kikker mistroisk på mine, for dem meget anderledes valg.
Men også her hjælper det indre arbejde som selvkærlighed utrolig meget på at stå ved det vi tror på. “Jeg elsker mig selv og er god nok selv om jeg træffer andre valg end andre gør”
Hver gang jeg kikker tilbage på valg jeg har truffet (fra hjertet) som mange andre ikke gør, har det givet mening og givet mig en følelse af at det var et godt valg jeg tog, og godt jeg stod ved min sandhed.
Hvad har vi med i dåbsgave og hvordan arbejder vi med det vi har
Jeg er helt med på at vi har forskellige evner og styrker med i “dåbsgave” når vi bliver født. Når det er sagt synes jeg det er interessant at kikke på hvordan vi bruger og arbejder med “det vi har at gøre godt med”
Er det alle andres skyld at jeg er hvor jeg er og har det som jeg har det, eller trækker jeg kraften og ansvaret hjem i mig selv, og går med det der er min sandhed?
Så “om jeg er heldig” må andre mene om hvad de vil. Jeg kan strække mig til hvad jeg har med i min dåbsgave og så timing. Resten tilegner jeg indsats og det ansvar jeg prøver at tage med det jeg tror på.
Hvad er vigtigt for dig at stå ved med det du tror på, og hvordan gør du det?
Rigtig go dag til dig med din sandhed -fra hjertet.
Når alt kommer til alt er det os selv der får en regning på det ansvar vi har taget og de valg vi har truffet.
-ja okay så får jeg også en regning fra tandlægen i dette tilfælde 😀 😀 😉
/Sanne Toft